ANNONCE
Et lille plask mellem sivene. En skygge, der forsvinder under åkanderne. Eller en fiskestime, som pludselig spreder sig i overfladen. Når man fisker i søer, kan selv små bevægelser afsløre, hvad der foregår under vandet.
For lystfiskere, der går efter gedde og aborre, er det en stor del af oplevelsen at lære vandet at kende. Hvor opholder fiskene sig? Hvad jager de? Og hvilken agn er bedst egnet til at undersøge netop den del af søen?
Det er spørgsmål, der gør ferskvandsfiskeri interessant, uanset om man har fisket i mange år eller først for nylig har købt sin første fiskestang.
Valget af grej spiller naturligvis en rolle, men det er sjældent nødvendigt at medbringe en hel taske fuld af forskellige agn. Ofte er det langt mere værdifuldt at forstå forskellen på de enkelte typer og lære at bruge dem under skiftende forhold.
Begynd med at læse søen, før du vælger agn
En sø kan se ensartet ud fra bredden, men under overfladen kan der være store forskelle på dybde, vegetation og bundforhold.
Nogle steder vokser sivene tæt langs kanten. Andre steder falder bunden hurtigt mod dybere vand. Der kan også ligge væltede træer eller sten, som giver mindre fisk mulighed for at søge skjul.
For rovfisk som gedde og aborre kan den slags områder være interessante.
Gedden er en bagholdsrovfisk, der ofte opholder sig i nærheden af vegetation og andre steder, hvor den kan gemme sig, indtil et passende bytte kommer forbi.
Aborren kan også opholde sig omkring strukturer, men findes ofte i stimer og kan bevæge sig mellem forskellige dybder i løbet af dagen.
Derfor kan det være fornuftigt at begynde med at undersøge, hvor fiskene sandsynligvis står, inden man beslutter sig for agnens farve og størrelse.
Fisker man fra bredden, kan man eksempelvis starte med at afsøge overgangen mellem siv og åbent vand. Her kan det være muligt at præsentere agnen tæt på et område, hvor rovfiskene søger føde.
På dybere pladser kan det derimod være nødvendigt at vælge en agn, som kan fiskes længere nede i vandet.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på temperaturen og årstiden.
I de varmere måneder kan vegetation og lavvandede områder være interessante, mens fiskene i andre perioder kan opholde sig længere ude eller på andre dybder.
Der findes ikke én bestemt fiskeplads eller agn, som virker under alle forhold. Netop derfor kan det betale sig at lære nogle få områder grundigt at kende frem for konstant at skifte fiskeplads.
Glidebait, jerkbait eller jig: Hvad er forskellen?
Når man begynder at kigge på kunstagn til gedde og aborre, støder man hurtigt på betegnelser som glidebait, jerkbait og softbait.
Selvom alle tre typer bruges til at efterligne byttedyr, har de forskellige egenskaber.
En glidebait er typisk en hård kunstagn, der kan bevæge sig fra side til side under indspinningen. Bevægelsen kan minde om en lille fisk, der skifter retning i vandet.
Westin Swim Glidebait er et eksempel på denne type agn. Modellen findes blandt andet i synkende og svævende varianter, hvilket giver forskellige muligheder for at styre fiskedybden.
En svævende model kan være interessant, når man ønsker at lade agnen holde sig omtrent i samme vandlag under en pause. En synkende variant giver mulighed for at fiske dybere, hvis forholdene tillader det.
Et jerkbait fiskes ofte med små ryk fra fiskestangen, som får agnen til at ændre retning. Teknikken kræver lidt øvelse, men giver mulighed for at variere bevægelsen betydeligt.
Softbaits er derimod bløde kunstagn, typisk fremstillet af gummi eller lignende materialer. De findes i mange former, herunder fiskeimitationer med en bevægelig hale.
De kan blandt andet anvendes ved jigfiskeri, hvor agnen ofte fiskes tættere på bunden.
Til lettere aborrefiskeri kan en mindre jig være et praktisk valg, mens geddefiskeri med større agn normalt kræver kraftigere udstyr.
Inden man beslutter sig for en bestemt type, kan det være nyttigt at overveje følgende:
- Vanddybden: Skal agnen fiskes tæt på overfladen, midt i vandet eller langs bunden?
- Vegetationen: Er der mange planter og grene, som en frit hængende krog kan sætte sig fast i?
- Agnens størrelse: Passer den til fiskestangen og den fiskeart, man går efter?
- Indspinningen: Vil man fiske jævnt, med små ryk eller med pauser undervejs?
- Kroge og forfang: Er de dimensioneret til fiskenes størrelse og tænder?
Især ved geddefiskeri er det vigtigt at bruge et egnet, bidfast forfang. Gedder har skarpe tænder, som kan beskadige almindelig fiskeline.
Hvis linen bliver bidt over, mister man ikke blot fisken. Den kan også svømme videre med en agn siddende i munden.
Det er derfor en af de ting, man ikke bør gå på kompromis med, når fiskesættet bliver sammensat.
Det rigtige udstyr gør også fangsthåndteringen lettere
Når man vælger fiskegrej, får fiskestænger og agn ofte mest opmærksomhed. Men udstyret til at lande og håndtere fisken er mindst lige så vigtigt.
En stor gedde kan være vanskelig at håndtere, især hvis man fisker alene eller står på en smal bred med begrænset plads.
Et passende landingsnet kan gøre det lettere at få fisken sikkert ind. Samtidig bør man have en lang tang ved hånden, så krogene kan fjernes uden unødig risiko for hverken fisken eller lystfiskeren.
Westin fremstiller blandt andet landingsnet og forskellige typer fiskestænger til rovfiskeri. Hos Nordic Anglers findes et udvalg af Westin, som omfatter både Swim Glidebait, jerkbaits, specialiserede fiskestænger og tilbehør.
Blandt stængerne findes eksempelvis W2 Dropshot, der er udviklet til lettere fiskeri med følsom spids, mens andre modeller i sortimentet er beregnet til større og tungere agn.
Valget bør derfor tage udgangspunkt i den vægt og type agn, man faktisk vil bruge.
En stang til let aborrefiskeri er ikke nødvendigvis velegnet til store geddeagn. Det er vigtigt at kontrollere stangens kastevægt og anbefalede anvendelse, inden man sammensætter sit fiskesæt.
Ved fiskeri efter gedde kan det desuden være en fordel at have en afkrogningsmåtte med, særligt hvis fisken skal genudsættes.
Måtten giver et underlag, der kan være med til at beskytte fisken, når den kortvarigt håndteres på land. Håndteringen bør foregå hurtigt, og man bør undgå at placere fisken direkte på tørre sten eller grus.
Våde hænder og forsigtig støtte under fisken er vigtige, hvis man skal løfte den. En stor gedde bør aldrig løftes udelukkende i kæben uden samtidig at understøtte kroppen.
Der er også regler at tage hensyn til.
I danske ferskvande er gedden fredet fra 15. marts til 30. april. Mindstemålet er 60 centimeter, og der kan gælde yderligere lokale begrænsninger.
Reglerne er anderledes i saltvand og brakvand, hvor gedden har en anden fredningsperiode. Derfor bør man altid kontrollere de gældende regler for det konkrete fiskevand, inden man tager af sted.
Fiskeri i private eller foreningsadministrerede søer kræver desuden ofte en lokal fisketilladelse ud over det statslige fisketegn.
Når tilladelserne er på plads, kan en god forberedelse gøre selve fisketuren mere overskuelig.
Det er eksempelvis fornuftigt at kontrollere krogene, forfanget og fiskelinens tilstand, før man begynder at kaste. En beskadiget line eller en slidt hægte kan blive et problem i det øjeblik, en større fisk hugger.
Efter turen bør agn og andet grej rengøres og tørres efter behov. Kroge og springringe skal kontrolleres for rust, og bløde kunstagn bør opbevares efter producentens anbefalinger, så materialerne ikke tager skade.
Det kan også være nyttigt at notere, hvilke agn der blev brugt, og hvordan forholdene var på fiskepladsen.
Måske havde man kontakt med fisk langs sivene, men ingen aktivitet på det åbne vand. Måske fungerede en langsom indspinning bedre end hurtige ryk.
Den slags observationer gør det lettere at vælge udstyr og teknik næste gang.
For ferskvandsfiskeri er ikke kun et spørgsmål om at have den rigtige agn. Det handler også om at forstå, hvorfor man bruger den, og hvordan den passer til søens forhold.
Jo bedre man lærer sine fiskepladser og sit udstyr at kende, desto mere målrettet kan man fiske. Og så bliver selv en dag uden fangst værdifuld, fordi man kommer hjem med erfaringer, der kan bruges på den næste tur.
