ANNONCE
Et nyt kabel skal trækkes gennem en væg. Et rør skal føres videre til et andet rum. En teknisk installation ændres, fordi bygningen skal bruges på en ny måde.
Selve hullet kan være ganske beskedent.
Men hvis væggen eller etagedækket indgår som en brandadskillende konstruktion, er gennemføringen ikke bare et spørgsmål om at få installationen fra A til B. Når der laves en åbning, ændres den konstruktion, som oprindeligt skulle være med til at begrænse brand og røg i at sprede sig videre gennem bygningen.
Derfor begynder brandlukning ofte med noget, der ser langt mindre dramatisk ud end selve ordet antyder: et kabel, et rør og et hul, der skal lukkes korrekt efter arbejdet.
En kabelgennemføring ændrer mere end væggens udseende
I mange bygninger er vægge, lofter og etagedæk opdelt, så de skal kunne modstå brand i et bestemt tidsrum. Formålet er blandt andet at begrænse spredningen mellem forskellige områder af bygningen.
Når en elektriker, VVS’er eller anden faggruppe senere fører en installation gennem konstruktionen, bliver der skabt en åbning.
Det betyder ikke, at man ikke må etablere nye gennemføringer. De er en naturlig del af både nybyggeri og renovering. Men åbningen skal håndteres, så den brandadskillende funktion ikke bare efterlades svækket omkring installationen.
Det gælder både små og store projekter.
På en byggeplads kan der være hundredvis af gennemføringer gennem vægge og dæk. I en eksisterende erhvervsejendom kan det være ét nyt kabel, der føres gennem en installationsvæg. I begge tilfælde er princippet det samme: Det relevante spørgsmål er ikke kun, hvor stort hullet er, men hvilken konstruktion der er brudt, og hvad der er ført igennem den.
Derfor kan en løsning heller ikke vælges alene ud fra, at åbningen ser lille eller enkel ud.
Brandfuge, manchet eller plade? Løsningen afhænger af gennemføringen
Der findes flere metoder til brandlukning, og valget afhænger blandt andet af materialet, størrelsen på gennemføringen, konstruktionen omkring den og den krævede brandmodstand.
Hos BS Brandsikring arbejdes der eksempelvis med brandfugemasser, brandmanchetter, brandplader og brandmørtel. De forskellige produkter har hver deres anvendelser, og det er den samlede systemløsning, der er afgørende – ikke bare navnet på produktet.
Et plastrør opfører sig eksempelvis anderledes under brand end et metalrør. Plast kan smelte væk og efterlade en åbning, og derfor kan der være behov for en løsning, der udvider sig og lukker området omkring røret.
Et kabel stiller andre krav. Én enkelt gennemføring kan være relativt enkel, mens en større samling kabler gennem den samme væg kan kræve en mere omfattende løsning.
Det samme gælder kombinationer af forskellige installationer.
Hvis kabler, rør og andre tekniske føringer ligger samlet, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt at behandle hvert hul som en isoleret detalje. Hele gennemføringen skal ses som én samlet del af konstruktionen.
Det er også derfor, det ikke er hensigtsmæssigt at improvisere med et vilkårligt fugemateriale, blot fordi åbningen skal lukkes. Den løsning, der anvendes, skal passe til netop den type væg eller dæk og den installation, der går igennem.
Her bliver faglig vurdering vigtigere end selve hullets størrelse.
Det færdige arbejde kan blive skjult – derfor skal det dokumenteres
Noget af det særlige ved brandlukninger er, at mange af dem forsvinder ud af syne, kort efter de er udført.
En gennemføring kan ende bag et nedhængt loft, inde i en installationsskakt eller bag en ny vægbeklædning. Når byggeriet er færdigt, er der måske ingen mulighed for umiddelbart at se, hvordan arbejdet er udført.
Det gør dokumentationen vigtig.
Hos BS Brandsikring indgår blandt andet fotodokumentation, mærkning og rapportering som en del af arbejdet. Det giver mulighed for senere at se, hvor brandlukningen er udført, hvilken løsning der er anvendt, og hvordan den så ud, før området blev lukket af.
Det kan være relevant både ved aflevering, senere kontrol og fremtidige ombygninger.
For næste gang en håndværker skal føre et nyt kabel gennem den samme væg, er det en fordel at vide, at konstruktionen allerede indgår i en dokumenteret brandsikringsløsning. Ellers risikerer en mindre ændring mange år senere at bryde en løsning, som ingen længere kan se.
Dokumentationen fungerer dermed som bygningens hukommelse.
Den fortæller, hvad der er gjort på de steder, hvor selve arbejdet ikke længere er synligt.
Og netop dét er en vigtig del af brandlukning: Det handler ikke kun om at få lukket hullet den dag, installationen bliver ført igennem. Løsningen skal også kunne forstås og håndteres senere, når bygningen igen bliver ændret, vedligeholdt eller udbygget.
Det lille hul i væggen kan derfor godt være hurtigt at lave. Men når væggen har en brandmæssig funktion, bør det være mindst lige så gennemtænkt, hvordan hullet bliver lukket bagefter.
