ANNONCE
De fleste har set en hjertestarter hænge på en væg i et supermarked, en sportshal, på en arbejdsplads eller ved en offentlig bygning. Men hvis den en dag skal bruges, melder et meget menneskeligt spørgsmål sig hurtigt: Hvad nu, hvis jeg gør noget forkert?
Det vigtigste at vide er, at du ikke selv skal kunne aflæse en hjerterytme eller afgøre, om personen har brug for et elektrisk stød. Hjertestarteren – også kaldet en AED – analyserer selv hjerterytmen og fortæller dig, hvad du skal gøre.
Din opgave er først og fremmest at reagere, ringe 1-1-2, begynde hjertelungeredning og følge de instruktioner, du får fra både vagtcentralen og hjertestarteren.
Når man kender rækkefølgen på forhånd, bliver det tekniske apparat på væggen også langt mindre fremmed.
Ring 1-1-2 og begynd genoplivningen først
Hvis en person falder om og ikke reagerer, skal du først sikre dig, at området er sikkert, og undersøge, om personen er ved bevidsthed. Reagerer personen ikke, skal der råbes på hjælp og ringes 1-1-2.
Vagtcentralen hjælper med at vurdere situationen og guider dig gennem den livreddende førstehjælp.
Ved hjertestop er hjertelungeredning afgørende. Personen skal ligge fladt på ryggen på et hårdt underlag. Hjertemassage gives midt på brystkassen med 30 tryk efterfulgt af to indblæsninger, hvis du kan og vil give dem. Kan du ikke give indblæsninger, skal du fortsætte med brystkompressionerne. For voksne anbefales et tempo på 100-120 tryk i minuttet og en trykdybde på omkring 5-6 centimeter.
Hvis I er flere til stede, kan én fortsætte genoplivningen, mens en anden henter en hjertestarter. Førstehjælp-Shoppen har forskellige AED-modeller, men fælles for denne type udstyr er, at brugeren guides gennem processen.
Er du alene, bør du følge vagtcentralens instruktioner. Den officielle danske vejledning siger, at du kun bør forlade personen for selv at hente hjertestarteren, hvis den er så tæt på, at du kan se den.
Den praktiske rækkefølge kan huskes sådan:
- Undersøg, om personen reagerer.
- Ring 1-1-2 og følg vagtcentralens vejledning.
- Start hjertelungeredning.
- Få en anden til at hente en hjertestarter, hvis I er flere.
- Tænd apparatet, så snart det er fremme.
- Følg hjertestarterens instruktioner trin for trin.
Hjertestarteren erstatter altså ikke hjertelungeredning. De to ting arbejder sammen.
Tænd hjertestarteren – og følg stemmen trin for trin
Når hjertestarteren kommer frem, skal den tændes. Herefter overtager apparatets instruktioner en stor del af vejledningen.
Brystkassen skal blotlægges, så elektroderne kan sættes direkte på huden. På elektroderne er der billeder, som viser, hvor de skal placeres. Typisk skal den ene sidde øverst på brystkassen og den anden længere nede på den modsatte side.
Det er ikke nødvendigt at gætte sig frem. Følg illustrationerne og apparatets stemme.
Når elektroderne sidder korrekt, analyserer hjertestarteren personens hjerterytme. Det er her, mange måske forestiller sig, at de selv skal træffe den svære beslutning.
Det skal de ikke.
AED’en vurderer, om den registrerede rytme er en type, hvor et elektrisk stød er relevant. Hvis et stød ikke anbefales, giver apparatet ikke besked om at støde. Hvis det anbefales, bliver brugeren guidet videre.
På halvautomatiske modeller vil apparatet typisk fortælle, hvornår stødknappen skal aktiveres. Andre AED-typer kan afgive stødet automatisk. Derfor er det vigtigere at følge netop den hjertestarters instruktioner, man står med, end at forsøge at huske alle tekniske forskelle mellem modeller.
Mens hjertestarteren bliver gjort klar, bør afbrydelserne i hjertelungeredningen samtidig holdes så korte som muligt.
Når apparatet analyserer, skal ingen røre personen
Der er ét tidspunkt, hvor alle omkring personen skal holde hænderne væk: når hjertestarteren analyserer hjerterytmen og i forbindelse med et eventuelt stød.
Hvis nogen rører personen under analysen, kan bevægelse forstyrre den måling, apparatet forsøger at foretage. Hjertestarteren vil normalt selv sige tydeligt, at ingen må røre patienten.
Hvis et stød anbefales, skal du derfor sikre dig, at ingen har fysisk kontakt med personen, før stødet afgives.
Derefter fortsætter arbejdet.
Et stød betyder ikke, at man skal stoppe og vente på at se, om personen vågner. Hjertelungeredningen skal genoptages efter hjertestarterens instruktioner, og apparatet vil efter en periode analysere rytmen igen. Fortsæt med at følge vejledningen, indtil professionel hjælp overtager, personen viser tydelige livstegn, eller vagtcentralen giver en anden instruktion.
Det er netop den del af teknologien, der gør en hjertestarter anvendelig for almindelige mennesker. Man skal ikke kende forskel på forskellige farlige hjerterytmer eller selv beslutte, hvor meget strøm der skal bruges. Apparatet foretager analysen og guider videre.
Det betyder ikke, at et førstehjælpskursus er overflødigt. Tværtimod kan det være en stor fordel at have prøvet hjertelungeredning og brug af en trænings-AED, før man står i en virkelig situation. Men mangel på et kursus bør ikke være årsagen til at gå forbi en hjertestarter, hvis et menneske ligger med formodet hjertestop.
Start med 1-1-2. Giv hjertelungeredning. Tænd hjertestarteren, når den kommer frem. Og lyt til den.
Man behøver ikke være den person i rummet, der ved mest om hjertet. Man skal være den, der reagerer og følger instruktionerne, mens hjælpen er på vej.
